Pas på Steam-malware - Valve opgraderer sikkerheden efter hackerangreb, her er hvad vi ved. Adskillige udviklere på Steam rapporterer, at deres adgangstokens er blevet stjålet.
Hvis du er en Steam-bruger, så vær opmærksom, da hackere fornyligt har formået at levere skadelig software der er målrettet til gamere gennem Steam platformen.
Flere spiludviklere har for nylig haft deres Valve-konti kompromitteret, hvor angriberne har brugt disse konti til at opdatere de spil, de distribuerede gennem Steam, ved at tilføje ondsindet kode. På den måde har de IT-kriminelle altså fundet en gevj til at levere malware direkte til påvirkede Steam konti.
Spilfirmaet Valve har nu bekræftet nyheden og der har nu kontaktet de berørte brugere via e-mail, men Valve har samtidigt allerede truffet skridt for at sikre, at noget lignende forhåbentligt aldrig sker igen.
Store spil opdateringer på vej
Ved udgangen af oktober 2023 vil udviklere blive påkrævet at bestå to-faktor-autentificering (2FA), før de får lov til at levere den seneste spilopdatering til spillerne.
Desværre vil den eneste måde at bestå 2FA være via SMS, hvilket åbner op for risikoen for SIM-swapping. Det sagt, så bliver Steam-partnere snart nødt til at registrere et telefonnummer hos platformen.
Dem, der ikke ønsker at gøre det, vil ikke have nogen anden måde at opdatere deres spil på. I en udtalelse til PC Gamer sagde Valve, at den "ekstra besvær" er en "nødvendig afvejning for at holde Steam-brugere sikre og udviklere opmærksomme på eventuelle potentielle kompromittering af deres konto."
Hvis alt dette lyder som overkill, er det fordi, dette ikke er første gang, Steam er blevet mål for cyberkriminelle. Valve fortalte medierne, at der for nylig har været en "stigning i sofistikerede angreb" mod udviklerkonti.
En af udviklerne, hvis konto blev kompromitteret, er ifølge medierne Benoît Freslon. På Twitter sagde han, at skadelig software stjal hans browseradgangstokens, hvilket gav angriberne midlertidig adgang til hans Steam-konto, hvor han havde sit spil NanoWar: Cells VS Virus.
Steam har forsikret sine brugere om at de er på sagen, og vil forsøge at lukke alle sikkerhedshuller, så vi alel forhåbentligt kan game i fred og sikkerhed.
Kommentarer