top of page
Forfatters billedeDatatilsynet

EDPB vedtager bindende afgørelse og nedsætter taskforce

EDPB vedtager bindende afgørelse vedrørende Metas overførsel af personoplysninger til USA og nedsætter taskforce til samarbejde og informationsudveksling vedrørende Chat GPT.



På seneste møde i det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) vedtog medlemmerne af EDPB en ny, bindende afgørelse i en såkaldt tvistbilæggelsessag efter proceduren i databeskyttelsesforordningens artikel 65. Afgørelsen vedrører det irske datatilsyns udkast til afgørelse i en sag, der omhandler Meta Platforms Ireland Limiteds overførsel af personoplysninger om Facebook-brugere til Meta Platforms, Inc. i USA. Det irske datatilsyn har nu én måned til at træffe deres endelige afgørelse på baggrund af EDPB’s bindende afgørelse.

EDPB drøftede endvidere på mødet Open AI’s Chat GPT service. EDPB besluttede i den forbindelse at nedsætte en ny taskforce, der skal håndtere udveksling af oplysninger og fremme samarbejdet vedrørende eventuelle foranstaltninger, der træffes af de europæiske tilsynsmyndigheder. Datatilsynet vil deltage i det nye taskforce.


Comments


bottom of page