Den populare kinesiske app TikTok, ejet af den multinationale koncern Bytedance, er kommet i danskernes søgelys efter det er kommet frem at den muligvis er i strid med GDPR lovgivningen i forbindelse med beskyttelse af personlige oplysninger.
TikTok, der blev lanceret tilbage i 2017 , er blevet en kæmpe succes og er i sin tid blevet downloaded mere end 1 milliard gange. Appen der er en socail network app med ting som at kunne dele korte videoer er blevet nærmest allemands eje efter dens lancering, men nu er den altså kommet i danskernes søgelys for mulig brud på brugen af personlige oplysninger.
På nuværende tidspunkt har flere lande som Indien og USA , meldt ud at de helt vil forbyde brugen af TikTok da man er bange for at forbrugerens oplysninger ikke vil være sikre og falde i hænderne på de forkerte personer, og det har altså også smittet af på danskerne, nærmere betegnet Datatilsynet som er dem der har lanceret undersøgelsen af TikTok.
Sagen er dog ikke helt ligetil, da en undersøgelse af TikTok i forbindelse med eventuelt brud på GDPR lovgivningen vil tage tid, da produkter udenfor Danmark og EU har andre regler end dem som vi kender, og en Tech gigant som Bytedance har samtidig en masse juridiske ressourcer til rådighed hvillket igen betyder at det kan trække i langdrag.
Hvis undersøgelsen viser at TikTok ikke overholder reglerne, kan det i yderste tilfælde få konsekvenser som blokering af tjenesten, men inden vi når så langt ligger der et kæmpemæssigt juridisk arbejde, lyder det fra Datatilsynet.
Bytedance har fået indtil starten af august til at redegøre for de spørgsmål Datatilsynet hat tilsendt dem, men hvordan sagens gang kommer til at forløbe ved man endnu ikke.
TikTok har samtidig udmeldt at de vil trække sig ud af HongKong efter en ny streng lov om national sikkerhed som Kina netop har påbudt HongKong, som betyder at politiet kan få udleveret personligt data om indbyggerne i HongKong uden en retskendelse.
På trods af den kinesiske oprindelse tilbydes selve appen ikke i Kina, netop på grunde af de strenge regler, men det er stadigvæk uvist hvor brugerdataen bliver lagret, og igen hvorvidt de er sikret under GDPR lovgivningen.