I kølvandet på den seneste eskalering af spændingerne imellem Iran og Amerika er antallet af søgninger på 3. verdenskrig og dennes implikationer steget markant på google. Præsident Donald Trump udtalte fredag, at USA dræbte Irans øverste militære kommandør Qasem Soleimani “for at stoppe en krig, ikke for at starte en krig”, men under overfladen er der allerede en digital krig som får meget lidt dækning i medierne.
U.S.A. – Iran stridigheder militariserer cyberspace
Efter Irans angreb på den saudiske olieinfrastruktur har Amerika implementeret en lang række on- og offline forsvars modeller for at sikre Amerikanske interesser i Mellemøsten. Eksperter inden for cyber-warfare bekymrer sig imidlertid for, at administrationen i Amerika tilsyneladende er ivrig efter at stole på digitale våben
Historien bag Iran og Amerikas cyberkrig
Iran, 2010
I juni 2010 blev Iran offer for et cyber-angreb, da deres nukleare anlæg i Natanz blev infiltreret af ormen “Stuxnet”. Efter sigende en kombineret indsats fra De Forenede Stater og Israel, Stuxnet ødelagde over 1.000 nukleare centrifuger og ifølge Business Insider er Teherans atomprogram dengang blevet sat tilbage med mindst to år. Ormen spredte sig senere ud over anlægget for angiveligt at inficere over 60.000 computere i og omkring Iran. Irans regering udtalte dengang, at der ikke var forårsaget nogen betydelig skade. Iran har sidenhen samlet et særligt team af hackere til at forsvare sig imod liggende hændelser og er angiveligt nu bedre placeret med hensyn til cyber-warfare-teknologi. Ingen regering har påtaget sig ansvaret for Stuxnet.
USA, 2012
Den iranske regering er blevet beskyldt af vestlige analytikere for sine egne cyber-angreb mod USA, Israel og andre arabiske golf-lande, men har indtil nu benægtet alt, herunder specifikke beskyldninger om deltagelse i et 2012 hacking attentat imod amerikanske banker.
Iran, 2013
I oktober 2013 rapporterede medierne at Mojtaba Ahmadi, der tjente som kommandør for “Cyber War Headquarters” blev fundet død med skudsår i Karaj. I en reflektiona af dette er konflikten mellem Iran og De Forenede Stater blevet kaldt “historiens første kendte cyber-krig” af Michael Joseph Gross 2013.
Israel 2014:
En IDF-embedsmand fortalte pressen, at Iran har iværksat adskillige betydelige angreb på Israels internetinfrastruktur.
Tyrkiet 2015
Iranske hackere, muligvis den iranske cyberhær, forårsagede en massivt strømafbrydelse i 12 timer i 44 ud af 81 provinser i Tyrkiet, 40 millioner mennesker var påvirket. Istanbul og Ankara var blandt de steder, hvor der blev afbrudt.
England 2017
Daily Telegraph rapporterede den gang, at efterretningsembedsmænd konkluderede, at Iran var ansvarlig for et cyberangreb på det britiske parlament i 12 timer, der kompromitterede omkring 90 e-mail-konti blandt parlamentsmedlemmerne. Motivet for angrebet er stadig ukendt, men eksperter har vurderet, at Den Islamiske Revolutionære Vagtskorps kunne bruge cyberwarfare til at undergrave Iran nukleare aftale.
Israel november 2018
Den iranske telekommunikationsminister Mohammad-Javad Azari Jahromi beskylder Israel for et mislykket cyber-angreb på dennes telekommunikationsinfrastruktur og truer med omfattende repressalier.
Iraq 2020
Amerikanske tropper bomber og dræber Irans topgeneral Qasem Soleimani under et statsbesøg til Iraq, bekymringer om 3. verdenskrig lurer.
Hvad kan vi forvente os?
De Forenede Stater og dens massive digitale økonomi kommer til at blive udsat for angreb, da de har flere sårbarheder end de fleste andre lande. Samtidig er Washington i færd med at sænke loftet for hvad man kan tillade sig i cyberspace, hvilet åbner op for et nyt krigsdomæne der kommer til at udsætte den bredere digitale økonomi for nye typer trusler og en ny digital verdenskrig står for døren.
Da De Forenede Stater gør cybervåben til en større del af sit militære arsenal, bliver sådanne angreb et rutinemæssigt træk i forbindelse med konflikter, det har massiv indflydelse på hvordan landene interagerer med hinanden på cyberspace. Det er noget der bekymre et stigende antal cybersecurity specialister.
“Normaliseringen af destruktive angreb er det, der bekymrer mig,” udtaler Jake Williams, grundlæggeren af cybersikkerhedsfirmaet Rendition Infosec og en veteran i U.S. National Security Agency’s elite-hacking-korps.
Iran er ikke Amerikas eneste front i cyberspace. Rusland, Kina og Nordkorea har alle foretaget betydelige investeringer i deres hackerafdelinger og udført en række svindel og manipulations kampagner landende imellem. Rusland har angiveligt svindlet med retoriken i det amerikanske valg, for at skabe sig indflydelse på det politiske billede i USA. Kinesiske hackere er blevet beskyldt for omfattende tyveri af intellektuel ejendom, især fra amerikanske teknologifirmaer, og forskere har dokumenteret, hvordan Beijing har brugt sin sofistikerede digitale hær til at identificere mindretal og dissidenter. Nordkorea har i mellemtiden gennemført en række dristige røverier gennem digital svindel for at generere midler til deres regime.
Militær og efterretningsaktivitet online er blevet til dagligdag blandt stormagterne, med USA i spidsen af de vestlige lande Trump-administrationen har de seneste år delegeret massive midler til NSA, samt U.S. Cyber Command, den militære enhed der er tiltalt for at udføre offensive operationer online. Begge har samtidig fået større myndighed til angreb mod mål og rekognoscering.
Ligesom droneangreb, blev en integreret del af det amerikanske arsenal for lidt over et årti siden, ser det ud til at cybervåben tilsyneladende bliver den nye normal for Amerika til brug i 3. verdenskrig.
”Det er i stigende grad en del af arsenalet, som stater bruger mod hinanden,” udtaler Sergio Caltagirone, vicepræsident for trusselsinformation hos sikkerhedsfirmaet Dragos. ”Problemet på lang sigt er, at De Forenede Staters store succes med cybervåben fører til ideen om, at det kan bruges til enhver tid.”
Cybervåben har en række uforudsigelige konsekvenser
Konsekvenserne af at bryde ind i et computersystem eller starte et cyberangreb kan være meget uforudsigelige. Da russisk efterretning uploadede NotPetya ransomware i Ukraine i 2017, forventede de sandsynligvis ikke, at den en dag ville lukke den danske skibsgigant Mærsk ned.
Amerika er heller ikke ubekendt med de uventede konsekvenser af digitale våben. U.S.A’s mest destruktive cyberangreb på Irans nukleare infrastruktur, blev først opdaget i 2010 efter Stuxnet malwaren havde spredt sig til adskillige andre computersystemer. Stuxnet var på mange måder et banebrydende våben i ”cyberwarfare” historie, den ondsindede kode illustrerer mulighederne for hvordan altødelæggende digitale våben kan spredes i tredje verdenskrig. Stuxnet viser også tydeligt, hvordan man kan bruge cybervåben til at forårsage fysisk ødelæggelse i den virkelige verden.
Læs mere her:
