Pas på! Siri og Google lytter med

I dag kunne avisen Politiken afslører, at ansatte i firmaer hyret af Apple og Google har nedskrevet indhold fra danskeres telefoner og smarthøjtalere uden brugernes viden og samtykke. Det er ikke kun i Danmark, at brugerne af såkaldte smarthøjtalere er blevet aflyttet. I flere lande er det i dag kommet frem, at techgiganter har lyttet til fortrolige informationer, som brugerne næppe var klar over.

Tre whistle-blowere på banen

Tre nuværende og tidligere projektansatte i virksomheder, der evaluerer og behandler data fra techgiganterne Google og Apple, er gået til medierne med deres insider information, og fortæller til Politiken, at de har arbejdet med at gennemlytte og transskribere danske optagelser fra Apples Siri og Googles Assistants brugere. ”Alt blev transskriberet. Når optagelserne kom ind, filtrerede vi ikke nogen fra. Arbejdet var det samme – nemlig at skrive ned, hvad der blev sagt. Jeg har overhørt skænderier, samlejer samt almindelige samtaler, der tydeligt ikke henvender sig mod Siri,” siger Henrik. Henrik er ikke kildens rigtige navn, men hans identitet er bekendt af Politiken.
En anden kilde, som har arbejdet med danske optagelser fra Siri i 2017, fortæller, at han flere gange hørte optagelser, der kunne lyde som vold og seksuelle aktiviteter. ”Hvis nogen lytter til optagelserne, uden at folk er klar over det, vil jeg betegne det som misbrug. Det, at der er mennesker, der lytter til det, du har sagt i din stue, er relativt indgribende, ” siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, der arbejder for at forbedre borgernes rettigheder. Ifølge en analyse fra Accenture i 2018, så bruger 27 procent af danskerne en digital assistent. Heraf har 28,5 procent oplevet uønskede optagelser mindst én gang om dagen. Det viser en måling som Voicebot foretog i 2018.

Aflytningerne skal stoppes

Politiken har forsøgt at få en kommentar fra tre af de underleverandører, der transskriberer lydoptagelser for blandt andre Google og Apple. Det lykkedes kun at få marketingchef Jodie Ruby fra Appen til at komme med sit besyv på afsløringerne. ”Vi er meget opmærksomme på datasikkerheden, og vi følger GDPR-forordningen. Vi ved også, at det arbejde, vi udfører, potentielt kan udsætte vores projektarbejdere for foruroligende materiale. Vores mål er at beskytte vores medarbejdere fra dette,” siger hun. Sagen har fået Stine Bosse op af stolen. Hun er blandt andet formand for tech-kommissionen TechDK, som hører under fagforeningen DJØF, der organiserer jurister og økonomer. ”Vi har ikke haft deciderede forslag imod aflytning, for vi ville ikke male fanden på væggen, men hvis de her afsløringer holder vand, og det tyder det på, at de gør, så bliver man nødt til at sikre sig lovgivningsmæssigt mod, at det foregår,” siger hun. Hun mener, at afsløringerne kræver politisk handling nu.

Datatilsynet

Afsløringerne har ført til, at datatilsynsmyndigheder i flere lande har iværksat undersøgelser. Det har fået Apple og Google til at sætte deres praksis med optagelser på pause i hele EU. Amazon er i forhandlinger med de luxembourgske myndigheder om det samme. Det danske datatilsyn henviser til, at sagerne i Danmark hører under datatilsynet i det land, hvor virksomhederne har hovedsæde. Google har tysk hovedsæde i Hamburg. Der debatterer man, om det er et brud på de europæiske dataregler. Hamburgs kommissær for databeskyttelse og informationsfrihed, Johannes Caspar, udtalte i begyndelsen af august: ”Brugen af stemmeassisterede systemer i EU skal overholde databeskyttelsesforholdene, der er nedskrevet i GDPR-lovgivningen.”

Folketinget

I Folketinget finder it-ordfører Ida Auken (R) sagen dybt problematisk. I Europa-Parlamentet kalder Peter Kofod (DF) det grotesk. ”Internetgiganterne går meget længere, end de skal. De krydser helt klart nogle etiske grænser for, hvad der er rimeligt. Hvis vi skal give efterretningstjenesten lov til noget, er der meget lange diskussioner om ting, der i min verden ikke er særlig vidtrækkende, men når det kommer til internetgiganterne, lytter de med, uanset om det må være familieskænderi eller i soveværelset eller andre steder,” siger Peter Kofod. Christel Schaldemose (S) vil tage sagen op for at få EU-Kommissionen til at præcisere reglerne. ”Når vi er tilbage fra ferie, vil jeg spørge ind til, om det her giver anledning til, at EU-Kommissionen får præciseret reglerne og får taget fat i nogle af de store firmaer, for privatlivet er vigtigt,” siger Christel Schaldemose. Ida Auken mener, at forbrugernes samtykke til optagelser skal være meget mere tydeligt. Det er ikke godt nok, at forbrugerne skal læse og godkende et langt dokument.