Den personlige frihed er i fare som følge af en øget digital overvågning. Det mener Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Kina og USA har længe været i rampelyset for at overvåge deres borgeres gøren og laden, men flere og flere spor peger på, at vi også i Danmark er er godt med, når det kommer til at overvåge befolkningen. ”Overvågningen sker ved en proces, man kalder profilering. Det vil sige, at staten indsamler en række forskellige oplysninger, og får en algoritme til at sammenstille dem i et foruddefineret regnestykke. Et eksempel på dette er den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som et stort flertal i Folketinget vedtog d. 30. april i år. Her står det på side 212 i lovforslaget, at der skal indføres et landsdækkende digitalt afklarings- og dialog-værktøj, som både skal indeholde oplysninger af objektiv og subjektiv karakter.
Digital overvågning
I lovforslaget nævnes blandt andet uddannelse og erhvervserfaring som de objektive oplysninger, mens de subjektive eksempelvis er borgerens motivation og forventninger.
Det skrives ikke direkte i lovforslaget, men det må formodes at også oplysninger om sygdom og handicap ligeledes indgår i værktøjet. Dermed er det altså ikke kun almindelige oplysninger, men også såkaldt følsomme oplysninger, der behandles på denne måde. Det er ikke værktøjet selv, som træffer den endelige beslutning, men en sagsbehandler,” forklarer hun og fortsætter: ”Dette er profilering. Det er tilmed profilering af en stor gruppe borgere, på landsdækkende plan. Tilmed er der tale om en gruppe borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet, og således må betragtes som sårbare.
De bliver nu kategoriseret af et værktøj, som giver dem point alt efter hvor sårbare de vurderes at være. Og denne del af lovforslaget har ikke været diskuteret i hverken Folketingssalen eller udvalgsmøder.”
Ayo Næsborg-Andersen fortæller, at de ansvarlige politikere har indført profilering af en stor gruppe af sårbare personer, og bevidst undladt at høre Datatilsynet, som har fagekspertisen på området. Hun ønsker derfor mere debat og fokus på området.
Ansigtsgenkendelse og logning
En anden overvågningsmetode, der bruges mere og mere er ansigtsgenkendelse. Fodboldklubben Brøndby IF tager nu et banebrydende skridt i kampen mod ballade på Brøndby Stadion, hvor man nu vil indføre ansigtsgenkendelse. Det nye tiltag skal afholde karantæneramte personer fra at komme ind på Brøndby Stadion, mens det også skal mindske kødannelser. ”Som den første virksomhed i Danmark har vi fået tilladelse af myndighederne til at benytte os af ansigtsgenkendelsesteknologi i en række nye kameraer, vi har fået installeret på Brøndby Stadion. Systemet vil markant øge vores effektivitet til at identificere karantæneramte personer ved vores indgange, og dermed kan vi bedre sikre, at karantæneramte ikke kommer ind til vores kampe,” siger Brøndbys administrerende direktør Jesper Jørgensen, der fortæller, at det nye system bliver taget i brug i første spillerunde i den nye sæson.
Ifølge SikkerhedsBranchen holder omkring 1,5 millioner overvågningskameraer øje med borgernes færden i Danmark. Det bekymrer ikke umiddelbart danskerne, for mere end fire ud af fem danskere mener, at den danske stat skal kunne overvåge borgerne med kameraer. Til gengæld mener kun én ud af fire, at staten skal kunne samle informationer om borgere uden at informere dem om det. Det påpeger Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, i hendes undersøgelser vedrørende danskernes holdning til overvågning. ”Når det kommer til videoovervågning, vil et flertal af danskerne gerne lade staten overvåge os. Det hænger formodentligt sammen med, at vi gennem mange år har haft videoovervågning i det offentlige rum, så vi har vænnet os til det, og at vi forbinder det med tryghed og bekæmpelse af kriminalitet. Samtidig er det også en meget konkret og synlig type af overvågning,” siger hun. I Danmark er Folketinget i færd med at revidere de danske logningsregler ovenpå en dom ved EU-retten, som Sverige fik for mere end to år. Ved logning gemmer teleselskaber oplysninger om, hvem deres kunder kommunikerer med, hvornår de gør det, og hvor de opholder sig. Politiet kan efterfølgende få adgang til oplysningerne, hvis det er relevant for en sag om alvorlig kriminalitet.
Logning svarer til kategorien ’overvågning af e-mail og anden internetkommunikation’ i værdiundersøgelsen, og undersøgelsen viser stor modstand mod denne form for overvågning. Kun en fjerdedel af de adspurgte danskere mener, at staten bør have mulighed for at overvåge danskernes e-mail og anden internetkommunikation.
”Vi har nu både en EU-dom og tre fjerdedele af den danske befolkning, der siger, at de danske logningsregler ikke er i orden. Det ser jeg som en direkte opfordring til politikerne,” siger Rikke Frank Jørgensen.
Retten til privatliv
”Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.”
Citat: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 1
Kilder:
Institut for Menneskerettigheder
